Om indre skoling

Det kan ikke lade sig gøre at forstå essensen i Aikido, hvis man kun forsøger at beskrive Aikido som en teknisk udvikling fra Aiki-jutsu eller andre Budo former.

Vi ved at M. Ueshiba havde en bred indsigt i forskellige former for Budo, før begrebet Aikido blev introduceret.

Et studie af disse eksoteriske traditioner vil imidlertid ikke lede til en klar opfattelse af essensen og hvad det var for en impuls og felt M. Ueshiba virkede og arbejdede i.

En af de vigtigste kilder til forståelse af essensen, energien og naturen i Aikido er at finde i hans Doka ”Fredens Kunst”, som jeg nu har udgivet i en dansk gendigtning.

Den der mediterer over disse ledsætninger, er ikke i tvivl om at M. Ueshibas inspiration til Aikido ikke ligger i en større eller mindre række af Budo teknikker.

Han understreger det klart ved at sige: ”Jo længere man når frem i sin udvikling, jo færre teknikker bliver der”.

Denne udtalelse gælder ikke kun i Budo impulsen, men også i det Meditative felt.

Zen eller Dzogchen meditation er her klare eksempler på omtalte simplicitet.

Satori betyder ganske enkelt Illumination eller Oplysning. Gennem tiderne har der altid været oplyste vejledere i alle kulturer. Oplysning er derfor ikke begrænset til kulturelle, etniske eller nationale forhold.

Oplysning drejer sig om at vor normale bevidsthed gennemlyse af en lyskilde, et visdoms lys. De normale grænser i bevidstheden ophæves eller bevidstheden udvides. Gøres gennemsigtig. Bliver et med Kosmos. Det spaltede sind smelter sammen i eet Universelt sind.

Bevidsthedens grænser

Hvilke grænser møder vi da i vor normale bevidsthed. Vi har alle en række lukkede døre til vor barndom, på godt og ondt. I vor drømme bevidsthed møder vi andre tærskler, som vor bevidsthed ikke kan nå til en erkendelse af. Drømme bevidsthedens lysbilleder er så kraftige, at oplevede vi dem i vågen tilstand ville det svare til LSD lignende oplevelser. Vi klynger os til dette lille ego, fordi vi identificerer os med dets midlertidige funktioner. At ændre på egoets rolle er en smertefuld af maskering. Bag masken venter angst og ensomhed. En fjerde af erkendelsens døre møder vi når det lille ego begynder at krakelere og ubalancen opstår. Når vor selvforståelse trues opstår faren for udvikling falsk personlighed og inflatoriske handling.

Mange taler om Oplysning eller Satori, uden at gøre sig omkostningerne helt klar.

Den sværmeriske drøm om oplysning og frihed, er meget fascinerende så længe det foregår i filosofiens verden.

De indledende faser i overskridelsen af bevidstheden normale rum, antyder meget klart, at ingen kan påbegynde en sådan vandring uden hjælp fra en vejleder, og vel at mærke en vejleder som ikke kun filosofisk, men som i praksis selv har mødt Den store tærskels vogter.

Ser vi på M. Ueshibas liv, så ved vi at han havde flere åndelige vejledere.

Som social økonomiske individer er vi afhængige af forskellige faglige relationer for at kunne fungerer. Læger, tømrer og rengørings personale har forskellige og fælles interesser som knytter dem sammen. At kommunikerer på disse områder er relativt ret enkelt, fordi tema begrænser sig til de politiske, økoniske og faglige.

Når det drejer sig om arbejdet med sjælelige og åndelige forhold i menneskets bevidsthed forholder det sig noget mere kompliceret. Gennem tiderne har religionerne været sådanne reference systemer, men gennem de sidste 500 år har de langsomt mistet deres værdi.

I Europa mistede religionen meget af sin naturvidenskabelige autoritet, da man måtte erkende at jorden ikke er universets centrum og lægevidenskabeligt da den Kirkens Gud og præster ikke kunne beskytte befolkningerne end den Sorte Død og Pesten.

Mennesket har siden da søgt efter en Åndsvidenskab som kan hjælpe det videre i sin åndelige og sjælelige udvikling. En sådan stræben viser sig at gå gennem en udvidelse af bevidstheden, en ophævelse af bevidsthedens grænser. Det er det der kaldes Oplysning eller Satori.

I løbet af historiens gang, har der altid været åndelige vejledere, men de var få og afgrænset af geografiske forhold – den søgende foretog store og farlige pilgrims rejser for at komme i kontakt med visdomsskolerne og deres oplyste vejledere.

Gennem tiderne er de blevet kaldt for profeter, initierede, helgener, mestre, illuminati eller guruer.

I dag hvor kommunikation og geografiske grænser næsten er ophævede, ser vi en stigende tendens til at flere og flere mennesker søger en autentisk åndelig vejledning.

Denne søgen er som sagt ikke let. I fortiden da verdens religionerne var de store kanaler hvor gennem denne vejledning strømmede var tingene på sin vis mere simple.

Muligheden for at finde frem til de rette informationer er i dag meget lettere, men de er på den anden side også blevet kompliceret af de sidste 500 års udvikling af materialisme, det anti sociale hvis rod er at finde i dyrkelsen af egoismen.

Det vanskelige ved at finde en autentisk indre skolingsvej i vor tid ligger altså ikke så meget i udbudet, for her må siges at være frit valg på alle hylder, men på at finde vejledere, som ud fra egen erfaring har gennemgået en Satori.

Gennem de sidste 40 år har det vist sig at flere og flere mennesker som har søgt oplysning, spontant har oplevet en overskridelse af bevidstheden på enten den ene eller den anden måde. Det er i sig selv positivt, men efter oplevelsen af Satori, stor eller lille, rejser sig det egentlige spørgsmål. Hvordan kan jeg i hverdagen arbejde videre – for hvis oplysningen ikke bringes ind i en bevidst skolings proces, vil den som et farvefoto der ligger for længe i solen, miste farver og kontrast. Og falme bort – eller det vil begynde at udvikle inflatoriske tendenser. Eller den lille oplysning kan blive til en slags uforpligtende mystisk leg, tidsfordriv eller social underholdning.

I aikido er jeg stødt på to sådanne tendenser. Det første kalder jeg for ”hagama syndromet” – det andet ”det sorte bæltes forbandelse”. Efter 6 eller 12 år arbejde kan der opstå en glimtvise oplysninger. Men i stedet for at skabe gennemsigtighed i egoet, kan der opstå inflation. Sindet har endnu ikke opnået den nødvendige stabilitet, som måske først opstår efter flere årtiers arbejde. At erstatte den oprindelige fysiske og sjælelige automatiske med en højere, kan gøre den sidste tilstand til noget der er værre end den første.

Stillet over for en sådan glimtvis lysgennemstråling af sindet vil bevidstheden blive konfronteret med sit eget mørke, sine skygger, sin dobbeltgænger. Det er derfor dette trin kaldes mødet med Tærskelens Vogter – Den store eller den lille alt efter oplysningen kvalitative og kvantitative karakter.

I de vestlige tradition hos Rosenkreuzerne kaldes dette møde også for ”Det Kymiske Bryllup”. Jeg udgav dette alkymistiske værk i 1978 på dansk.

M. Ueshibas indre vej

Man kan med rette mene, at M Ueshibs Satori blev transformeret ind i hans Aikido, og at teknikkerne på sin vise viser det helet. Problemer er imidlertid at mange senseis og shihans ikke har forstået den åndelige eller oplyste side at aikido formernes natur og essens.

Poetisk set har han i sine Doka nedfældet hele det erkendelses teoretiske grundlag for den indsigt der behøves for at forstå aikido som en spirituel impuls.

Selv tilbragte han hele sit liv på at udfører aikido bevægelserne og øvede sit sind gennem bøn, kontemplation og meditation.

Det paradoks at ingen af hans hovedelever tog denne side af hans arbejde op giver anledning til undren. Dog er det forståeligt nok at ingen kunne eller ville gå ind i hans åndelige discipliner, for de havde udviklet sig til noget meget mystisk og rent personligt for M., Ueshiba, som sikkert ikke andre end han selv forstod til sidst.

Shinto betyder ”gudernes vej” og som sådan kan man sige at hans vej var en form for reformeret Shintoisme eller Pansofi.

At hans indre vej ikke egnede sig til at blive optaget af hans hovedelever, betyder imidlertid ikke at man kan drage konklusionen at ALT dermed er at finde i Aikido teknikkerne eller andre bevægelses former, hvad end vi kalder det for hellig dans eller hellig gymnastik.

Nogle drager konklusionen at meditation og esoteriske øvelsespraksis ikke har noget at gøre i en Aikido dojo. Det ville være en sekterisk antagelse og gøre aikido til en personkult.

Det betyder for mig blot det forhold, at hver enkelt dojo må finde frem til den rette balance mellem budo og meditation. Det eneste som organisatorisk binder aikidoka sammen er de forskellige gradueringssystemer der anvendes.

Hvad der derud over er mulig afhænger ene og alene af den forhåndsværende Doshu, Shihan, Sensei eller Dojo Chos grad af Saotri eller mangel på samme.

Oplysningen i praksis.

Der er skrevet tonsvis af bøger og sagt millioner af ord angående oplysning eller satori, men meget ofte udebliver de praktiske anvisninger. Og når man endelig præsenteres for disse er de ofte så spekulative at de ved et nærmere eftersyn viser sig at være ubrugelige. Enten fordi teknikkerne er for dårlige eller også fordi de er forældede. Det meste af orientens åndelige arvegods og særlig det der stammer fra Hinduisme og Islam er antikveret. Man tager ikke i betragtning at disse gamle systemer var udviklet til at virke i en tidsepoke, da bevidstheden var helt anderledes end i vor tid.

Ingen ville jo drømme om at bruge en flintekniv i dag til at barberer sig med, men ikke desto mindre kaster mange sig over meditations og yoga øvelser som enten er total ubrugelige eller direkte skadelige for nutidens bevidsthed.

G.I. Gurdjieff sagde om dette forhold, at det gav ham meget arbejde at hjælpe med at få rettet op på de skader som mange pådrog sig, når de ukritisk begyndte at bruge de antikverede metoder.

En af mine venner tog til Indien, da han var ca. 26 år og han mødte en Brahmin. ”Hvad vil du her?” spurgte han. ”Lære noget om Yoga”, svarede min ven. Brahminen smilede og svarede.” Det kan du gøre når du bliver ældre. Nu skal du tage hjem og lære at tjene nogle penge”.

I sin bog ”Højere bevidsthed” har Jes Bertelsen givet nogle praktiske anvisninger som jeg her gene vil henlede opmærksomheden på, fordi teknikken er effektiv og enkel.

Oplysning eller satori viser sig i den udvidede bevidsthed på mange forskellige måder, men for at forenkle det kan vi sige at der finde tre principielle indfaldsvinkler.

1) Lys

2) Lyksalighed

3) Harmoni

Lys sættes altid i forbindelse med en imaginativ tænkning. Bevidsthedens højere lys eller Visdom. Men lyset har sin modsætning i mørket

Når bevidsthedens højere lysstråler blotlægger sindets mørke sider og ser vi skyggerne og en af disse er irritation. Det oplyste sind ser og fatter alt som i et nu, fordi det ikke er bundet af fortidens minder og fremtidens håb.

Lyksaligheden knytter sig til den inspirerede følelse. Bevidsthedens højere følelser er kendt gennem kærlighedens væsen. Kærlighedens salighed har sit modbillede i den seksuelle ekstase og lykke følelse –glæde. Gennem hjertets vej kan bevidstheden nå frem til positive følelser så som taknemmelighed og medfølelse og endelig nå frem til en forening med Gud og det guddommelige eller en Unica Mystica

Harmoni er ikke harmonisering. Enheden er ikke ophør af forskellighed. Den meditative proces er ikke en svæven bort på en lyserød sky – den non-duale bevidsthed ophører aldrig at eksisterer i sindet. Vi kan gennem Lys og Salighed i kortere eller længere tid opholde os i en tilstand hvor harmonium er en eksistentiel oplevelse. Ingen kan dog leve ret længe ret længe i denne tilstand før en vis søvnighed trænger sig på.

Den højere bevidsthed må således forholde sig til følgende principielle skygger. 1) Irritationen, 2) seksualiteten og 3) søvnigheden.

Irritationen er en konsekvens af den utålmodighed der kan opstå i sindet når det stilles over for lavere kategorier af opfattelsesevne. Evnen til at forstå er forskelligt udviklet alt efter bevidstheds graden.

På det højeste trin opfatter sindet tingene umiddelbart, spontant eller intuitivt.

Det er et udtryk for en grad af beredskab i sindet, som stammer fra tidligere inkarnationer. Der er tale om en karmisk disposition – om en direkte genkendelse. I vestlige traditioner kaldes det evnen til at kunne læse ”den okkulte skrift”.

På mellemste trin er sindet i stand til at opfatte nye impulser og informationer, efter at det er blevet introduceret et vist antal gange. Der er en åbenhed og fleksibilitet tilstede i sindet. Det lille ego blokerer med sine for-domme ikke for den frie tilstrømning af Lys. Det oplyste sind oplever dette trin med glæde.

Det laveste trin er fyldt med evindelige gentagelser, misforståelser og forudfattede meninger. Endeløse gentagelser af forklaringer og teoretiske og intellektuelle udredninger. Det er det duale sinds eller helvede. Evnen til at nå om bag ordene og ind til deres mening, ind til Lysets kilde, er her ringe eller slet ikke udviklet.

For at befri os selv fra irritationernes helvede kan vi benytte os af følgende skygge kontemplation.

Erfaringerne viser at vi ikke kan bekæmpe mørket ved at skrue op for lyset, det vil blot lede til endnu kraftigere slagskygger. Vi må her gribe til en af oplysningens anden inspirerende åndelige kræfter: Lyksaligheden – den højeste positive følelse eller ekstasens seksuelle glæde.

I indforlivelsen af irritationen må vi fra vort hjertes dyb finde frem til situationer i ens liv hvor vi blev opfyldt af ophøjede positive følelser, så som taknemmelighed medfølelse og kærlighed. Stiller vi disse hjerte kræfter mellem os selv og irritationens ophav vil vi uden tvivl opleve at irritationen ophæves med en hastighed som er forbløffende.

I udlevelsen af irritationen kan vi gøre brug af oplevelser som skaber umiddelbar glæde, adspredelse, seksualitet, ferie mv. fjerner for en tid irritationen og vi føler en glæde som midlertidig fjerner den irritation vi føler i krop og sind.

Lys => irritation <= Glæde

Lyksaligheden har sin dybeste modpol i det seksuelle. På samme måde som irritationen kan tyranniserer sindet, så kan seksualiteten dominerer kroppen. Det er indlysende at kropspanser og fysiske spændinger finder sin optimale neutralisering eller afladning i det seksuelle.

Udlevelsen af det seksuelle er imidlertid forbundet med forskellige vanskeligheder. Det er ikke alle mennesker som har adgang til et partnerskab hvor udlevelsen af det seksuelle er mulig. Derfor er pornografien trådt ind som en kompensation hos de fleste frem for en kilde til indsigt i sindets manier og fantasier.

I de esoteriske traditioner kaldes udlevelsen for det Røde felt og indforlivelsen for det Hvide felt.

I det Røde felt møder sindet sine egne manier og fantasier og lærer her hvad der er hensigtsmæssigt at udleje og hvad der er hensigtsmæssigt at indforlive.

Helle dette felt handler om rollespillet mellem den maskuline og den feminine polaritet. Vi kan ikke forstå denne polaritet uden at vi erkender at det biologiske mandlige er gennemstrømmet af en æterisk feminin polaritet og at den biologiske kvindelige er gennemstrømmet af en æterisk maskulin polaritet. Og at det mandlige ytre sig polygamt i sit ydre, medens det i sit indre rummer en monogam kerne. Omvendt ytre det kvindelige sig som monogam, medens det i sit indre rummer en polygam kerne.

Indforlivelsen i Det hvide felt handler ikke om at fortabe sig i sensualismen eller skabe en asketisk modgift.

Den kønslige dualitet leder sig ikke styre eller kontrollerer af moralske love. Og heller ikke af bevidsthedens lys og visdom.

Den hvide metode er mellem saligheden og seksualiteten at stille meditationens non-duale felt. Instinkter, drift og begær kan effektivt ophæves gennem meditationens neutraliserende kraftfelt. Herved opstår der harmoni mellem sind og krop.

Salighed => seksualitet <= Non-dual

Den tredje åndelige kvalitet er harmonium. Det er en tilstand hvor den højere bevidsthed frigør sig fra alle duale funktioner og virkninger i krop og sind.

Det er en almen misforståelse at Oplysning optræder som en permanent tilstand.

Hvis det var tilfældet ville oplysningen havde ændret sig til psykose som nioget kronisk, men oplysningen er noget permanent - Sindet kan gå ud og ind i de tre kvaliteter: Lys, Lykaslighed og Harmoni. En ting er at finde døren, noget andet er at gå ind i rummet og er man først kommet ind i rummet må man også kunne finde døren som leder ud af rummet. Har man fundet døren som leder ind og ud af rummet er der ikke længere brug for nogen dør eller noget rum. Det er derfor der i Dzogchen siges: Der er ingen forskel på den sanseferie iagttagelse (nirvane ) og så den sanselige verden (samsara).

De fysiske handlinger (kama) og de moralske handlinger (karma) smelter her sammen i sindets non-duale natur (samathi). Der er intet at udvikle, intet at opnå, ingen steder at gå hen – Sindet er der allerede, men bevidstheden ved det endnu ikke.

Den negative pol i den non-duale bevidsthed er søvnighed. Bevidstheden kan mister konjekturerne, dybde og skarphed. Flok - og soldater mentalitet, ses overalt i såkaldte ”åndelige bevægelser”.

Jeget er ikke et mål i sig selv, men ”færgemanden” som transporterer Sindet over floden Yx, som forbinder den sanselige og den oversanselige verden, og det kan ikke tåle Lygtemændenes Guld eller intellektualismens spekulative filosofi.

Der hvor sindet bliver sløvet af at opholde sig for meget i den non-duale meditative tilstand, kan vi holdet sindet vågent ved at tilfører det mere Lys.

Det Lys som der her er tale om findes i det åndelige ord (kotodama og manthra) eller i åndelige imagenationer eller visualiseringer (mandahla, yantra og tantra)

Den højere bevidsthed er er fokuseret i eet punkt eller ur billeder. De må ikke for veksles med det kollektive ubevidste arketyper, som ofte har drømmeagtig karakter. Den højere bevidstheds lys er intuitivt klart og skarpt. Der er ikke brug for orakelagtige fortolkninger, men meningen, hensigten står krystalklart i nuets dagsbevidsthed. Håb og tro er godt nok, men ikke nok, hvis vi virkelig ønsker at udrette noget i livet.

Non-dual => søvnighed <= Lys.

Med disse tre teknikker er vi nogenlunde sikret mod de skygger der møder os på Oplysningens vej. Snart falder vi hen i sløv dovenskab , snart i begær og drift og snart vredens irritation. Stiller vi de tre åndskræfter over for disse fysiske kropslige impulser vil vi hurtigt kunne genoprette den nedadgående tendens som truer bevidsthedens sande natur og essens.

Den vej (Yanaeller Do) vi her arbejder med er effektive, den handler ikke om Den brede vejs (Hinayana) filosofiske spekulationer eller om Den smalle vejs (Mahayan) heroiske målsætninger. Det er den korte og direkte, den accelererede proces (Vajrayana) – sådan som den findes i den tibetanske tradition Dzogchen eller Den store oplysning.

Oplysningens kilder.

Opdragelse vil sige at blive draget op da. Vor karakter og krop højnes på mange forskellige måder.

I det første felt der her omtales er spørgsmålet om vejledning meget vigtig. Det handler om at finde de rette kilder eller informationer. De er tilgængelige i skriftlig form, som f.eks. denne lille artikel. De kan vise vejen, men du må selv gå den.

Ingen viden eller information er brugbar, hvor inspirerende den end må være, hvis den ikke finder genklang i sjælen, hvis den ikke genkendes og vækker tillid.

Dette felt er for de mange. Udvikling af hengivenhed og tillid er afgørende for at introduktionen bærer frugt.

Det andet felt handler om overførsel af kraft. Her viser det sig om tilliden er tilstede og den karmiske linie er etableret. Dette felt er for de få.

Det tredje felt handler om initiationen, om relationen til en lærer, der repræsenterer en esoterisk linie til en Rod-mester. Det er den indre og den ydre hemmelighed.

Det første felt er åben tilgængeligt for alle og enhver

Det andet felt er tilgængelig for de der selv finder vej

Det tredje felt er bevidst hemmelig holdt

I det andet felt etableres der personlige relationer på baggrund af tillid og fortrolighed. Det er gennem disse hjerte kræfter at døren til de inspirative impulser åbner sig. Ydre efterligning leder her til intet.

Et sådant møde er yderst sjældent. Det er også derfor det er sagt: Den esoteriske vej ligger meget længere fremme og højere oppe end normal antaget.

Der kan være tale om et møde med en nulevende vejleder og her etableres den kommunikation der kaldes ”den orale undervisning”. Elevens evne til at modtage de impulser der udgår fra den karmiske linie tillader en særlig kraftoverførsel at finde sted. Men det kan også være et personligt møde med en afdød åndelig vejleder.

Stræben efter indsigt og viden er i den første felt præget af ønsket om viden til og for mig selv. Man er i og for sig som en tyv hvis begær efter viden driver en frem.

Det er en ophobning af viden som man ikke forstår at forvalte. Det er som sommerfugle fangeren som nyder at sætte sommerfugle på nåle i sirlige rækker i små kasser.

Hvor tilliden er etableret vil man opleve at informationerne og introduktionerne begynder at åbne sig på en helt ny måde. Som en Sesam luk dig op. Forsøget på forstandsmæssigt så at sige at fravriste ordene deres mening ophører straks. Motiv og intention fylder uden modstand sindet. Den umiddelbare og direkte opfattelse er etableret.

I det tredje felt er der mulighed for at nå ind til essenspunktet. Det der karmisk er blevet samlet i et Åndsmenenskets bevidsthed kan sammenlignes med et depot.

Begrebet Rod-mestre refererer til en højere bevidsthed som har opdaget et essenspunkt, et ur-billed eller en kilde. Det er billeder der er tegnet i det astrale Lys.

At disse kilder er bevidst hemmeligholdte betyder at de ikke er tilgængelig for andre end de der har modtaget en esoterisk initiation. At den er esoterisk betyder at den rækker ud over biologiske tidsrammer.

Et sådant eksempel finder vi i det der kaldes Damarc Initiationen eller Damaskus Oplevelsen. Den senere apostel Paulus, var initieret i de kabbalistiske traditioner, men modstander af Kristus-impilsen. På sin vej til Damaskus bliver han blændet af et oversanseligt lys. Han ledes ind i en Kristnes menighed og efter tre døgn fik han et nyt syn tilbage. Hans synspunkter og adfærd var radikal ændret. Han var som blevet vendt om og hans synspunkter er fornyet. Hans adfærd er ligeledes total ændret. Det som her skal bemærkes er, at han aldrig havde mødt Kristus som person eller impuls, medens denne virkede som åndelig vejleder i det sociale liv. Hans møde med denne Rod-mester fandt først sted efter mesteren ikke længere var virksom i det legemlige. Disinkarneret.

Tertons og terma – den direkte inspiration og skjulte tekst.

I de tibetanske traditioner findes begrebet TERTONS, som refererer til individer hvis karmatiske omstændigheder bevirker at de har direkte adgang til Rod-mestrenes kilde. Etableringen af sådanne esoteriske linier, kan kun forstås hvis vi er i stand til at opfatte Loven om Reinkarnation og Karma.

Den for hvem de bevidst hemmeligholdte initiationer er åbnede, vil have direkte adgang til de selv samme kilder som Rod-mestrene øsede af. Det er hvad der hentydes til med ordene:

Den der har drukket af Livets Vand vil aldrig mere tørste, men den der ikke drikker det Levende Vand vil tørste igen .

Tager vi f.eks. M. Ueshiba og hans Satori der ledte ham til Oplysning om Aiki, så kan vi lære meget i forskellige ryu og dojo – men egentlig oplysning får vi først når vi møder en Sensei, hvis egen Satori har ført ham frem til Kotodama hvor fra Aiki udspirnger og gennem en sådan selv bliver i stand til at åbne hemmelighedens port.

Ser vi på sådanne vejlederes liv, så kan vi ikke bedømme deres udtryk ud fra småborgerlige adfærdsnormer og politisk korrekthed. Mange opfattede M. Ueshiba som en excentrisk person opfyldt af eksotiske fantasier. En asketisk fantast, som var blevet vildledt af en ny-religiøs sekt i Japan – Omoto bevægelsen.

Men vi kan ikke bedømme sådanne personer ud fra deres adfærd, eller katarakter mæssige afvigelser.

Den lærer der her overføres er upåvirket af politisk korrekthed og korruption.

Den er befriet fra lærerens personlige karma og leder således ikke eleven til nogen for eller fremtid, som ikke er hans egen.

I traditionerne kaldes Tertons ofte for de ”skjulte og ukendte mestre” fordi deres fremtrædelsesform er vanskelig at forstå for det almene menneske. Terton lærer beskrives også som ”de der åbenbare skatte”. Ofte oplever verdens dem som tåber eller idioter, men ordet idiot betyder bare det at være sig selv.

G.I. Gurdjieeff sagde: Mennesket begynder som almindelig idiot og det højeste han kan opnå det at blive absolut idiot.

I den kristne Grals legenden er der tale om Parsifal, den ”dåren” eller ”tåben”, som skal redde Gralskongen.

I kabalistiske Tarot sættes han i forbindelse med Major Arcnum nr. O – ”Tåben”.

Initiationsvidenskaben er transkulturel, det vil sige den er usekterisk og universel.