Saturday, August 20, 2005

At væve og skabe brud



I sin trang efter at forstå sammenhænget i livet har mennesker ved hjælp af sine forstadskræfter opbygget teoretiske, dogmatiske og filosofiske systemer.

Alle disse systembyggerier søger en logisk forklaring på livet. Uanset hvor højt et mentalt plan sådanne systemer udvikler sig til – er og forbliver de en del af menneskets duale bevidsthed.

Vi bevæger os så at sige på det horisontale plan. Det er en nødvendig del af det funktionelle liv.

Men der findes også et vertikalt bevidstheds plan. Hvor sindet giver afkald på at forstå.

Først når vi giver afkald på behovet for at ville forstå – åbner det vertikale plan sig.
Livets spørgsmål rettes ikke mod subjekt og objekt, men mod den ikke duale kilde.

”Det. At der opstår en ikke-erkender blandt fænomener uden mål og hensigt, er bevidsthedens hemmelighed; intet andet betyder noget.
Det er den naturlige egenskab ved den spontane opstående Indre Vågenhed (rigpa), den virkelige betydning af hvad der end opstår; lav ikke om på tingene og forfalsk dem ikke. Fænomenerne er ikke substandsløshedens natur. Det ikke-erkendende sinds himmel har hverken centrum eller afgrænsning.”

(Longchenpa, p.32


Transkulturel meditation



Siden 1970 har jeg med intersse fulgt Jes Bertelsens arbejde.
Da han i 1978 på Juridisk fakultet på Århus Universitet, holdt en forelæsningsrække over
"Die Chymiche Hochzeit: Christian Rosenkreuz" havde jeg netop afsluttet oversættelsen af dette alkymistiske værk til danske. Et arbejde som havde taget mig 7 år.
Da publikum nu lige var ved hånden, var det tid til at udgive min første bog. Oplaget var kun på 300 eksamplare - men de blev alle solgt ret hurtigt.
De to viste bøger her, synes jeg er det smukkeste udtryk for en ægte individuation som Jes Bertelsen har gennem gået.
Jeg har fra Buddhistisk side ikke mødt et mere afklaret og forståeligt udsagn end hvad der forelægger her, siden mit møde med min kinesiske buddhistiske chan yogi, Mr. C.M. Chen.
Den øvelses praksis, som Jes Bertelsen her fremlægger, overgåer alt hvad jeg har set af yoga og meditations tekknikker.
Hvis begrebet "diamant vejen" - "vajra yana" eller "dzogchen" kan beskrives mentalt og det mente Mr. C. M.Chen var muligt - så er Jes Bertelsens resultat et af de mest afklarede jeg har set.
For den der søger en kort men stejl vej - kan jeg på det varmeste kun anbefale at læse disse to bøger - vel vidende, at man hverken kan eller må forvente at nogen vil gå den esoteriske skolingsvej.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?