Chan Yogi. C. M. Chen

Følgende er et uddrag af den kinesiske Chan mester. Mr. C.M. Chen, af hvem jeg modtog Green Tara Initiationen i Kalimpong 1968.

Da buddhismen bevægede sig fra Indien til Tibet opstod Dzogchen linien.

I Kina kom den til at hede Chan og i Japan Zen.

Jeg bruger ordet Linie og ikke skole. Mr. Chen blev en gang spurgt om han havde en skole, hvortil han svarede: ”Hvorfor lave en skole, når Jeget er en illusion. Jeg er ikke nogen Guru. Hvorfor er jeg ikke en Guru, fordi alle Guruer bliver dræbt af deres disciple, derfor er jeg bare en Yogi”.

Den er studerer Chan er fyldt med mange selvmodsigende spørgsmål. Mange Chan udøvere forlod aldrig deres hjem for at blive munke eller lave retreat. De mediterede aldrig i bjergenes ensomhed. Andre forsagede denne verden og trak sig væk fra det profane liv i årtiers isolation.

Er tilbagetrækning nødvendig eller ikke?

Nogle mener at vi bør udøve mange gode og moralske handlinger og hengive os til konstant meditation andre siger at det ikke er nødvendigt at mediterer. Nogle siger at vi burde gennem gå den ”store død” og lade jeget destruerer. Hvad skal vi stole på?

Nogle hævder at det rette synspunkt er det vigtigste og at handlinger er uden betydning. At bevæge sig på sikker grund eller i en flydende tilstand.

Det siges også at den som er givet meget af ham skal der kræves meget og omvendt. Opvågningen kan være stor eller lille.

Mangfoldighederne kan reduceret til eet punkt. Men hvad var Jeg før jeg blev født? Og hvad når jeg dør? Nogle hævder i en tilstand mellem reinkarnationerne, andre at alt forsvinder i et sort huld. Nogle siger himmelen er stedet hvor Jeget er når kroppen er død. At vi møder Buddha eller Kristus. Men nogle kan ikke lide disse ord, så de kan ikke bruge det til noget.

De gamle mestre foreslog at vi finder en indgang, andre at vi finder en udgang. Hvor skal vi gå hen og hvordan? Mange af de gamle mestre ødelagde deres eget værk, når de indså at eleverne troede det var det ultimative svar eller gjorde det til et system.

G.I. Gurdjieff, nedlagde mange af sine udviklingsgrupper og fik mange til at forlade dem, når han opdagede at der opstod psykisk inflation i de studerendes sind. At man identificerede sig med gruppen.

En enkel og oprigtig snak om Chan er måske uklar og forstyrrende, kan virke latterlig, men det er i orden. Den henvender sig til begyndere og det er nødvendigt at tage sig tid til dem også, for vejen er meget længere end man tror. Og mange af de der mener om sig selv at være fremskredne står i realiteten i ”stagneret vand”.

Først lad os snakke lidt om det at give afkald – at trække sig tilbage. I gamle dage var det meget almindeligt at de studerende trak sig tilbage til klostre, ud i ørknerne eller i bjergene. Andre blev hjemme og dyrkede jorden og røgtede dyrene. Passede familien.

En indisk legende siger følgende. En søn kom til sin far og sagde. ”Jeg vil forlade Jer for at mediterer i bjergene for at søge oplysning. Den anden søn sagde jeg bliver her for at gøre min pligt. De blev nu uenige om hvem de gjorde det rette og de gik til faderen for at få hans mening. Faderen svarede dem : Og også du har ret.”

Det betyder blot at man skal finde de omgivelser som giver en den optimale mulighed for at virkeliggøre dit liv, uden at blive distraheret af banale omstændigheder. Hvad passer dig bedst: kulden og ensomheden i bjergene eller børnene skrigen og lønarbejder. I begge tilfælde kan du risikerer at blive et ”omvandrende lig”, hvis irritation og søvnigheden trækker dig ned. Man må være klar over sin skæbne.

Hvis begæret efter ære og berømmelse binder Dig – at det svært at give afkald på de ting som skaber denne tilfredsstillelse. De tillokkende omstændigheder kan være dine fjender. Det er hvad vi ser blandt dem for hvem dan gradueringer stiger en til hovedet – eller som soler sig i at være dojo eksperter. Hvorfor ikke have medfølelse med dig selv. Vi har spildt 20 eller 30 år af vor liv og kostbar tid med at flyde af sted på ”denne verdens otte vinde – i op og ned ture”. Konsekvenserne af dårlig karma vil veje meget tungere end den midlertidige fornøjelse der opstår gennem den forkerte tilknytning og synspunkt.

Vi bekymrer os til døde

Irriteret af smålighedens ligegyldighed

Faldet i søvn i bekvemmelighedens sump

Opslugt af ambitionernes begær

Giv afkald – lad det være

Mit hjerte bevæges

Af alle de der ikke kan finde hjem

At give afkald er at sige farvel til alt det der holder dig nede på et plan, hvor du ikke hører til. At nærme sig Chan er at lade de døde begrave deres døde – men samtidig have dem med i din medfølelse, vel vidende at du intet kan gøre, andet en rense dit eget hjerte. Du må gøre definitivt op med din behage syge. Ønsket om at kunne tilfredsstille alle. Så længe dit eget hjerte er såret af skuffelser og sorg, kan du intet gøre for andre. Det er at give afkald på det at ”gøre gode gerninger”. Det kan ligne egoisme – men er blot at følge din højere bevidstheds kalden. Dine gode gerninger vil forsætte, men i en anden tilstandfrom end omgivelserne forventer – dette kan skabe forvirring både hos dig selv om dine omgivelser, men det må du også frigøre dig fra. Denne tilstand kaldes ”den hvide tyr på den nøgne jord”. Man skal ikke søge efter det - det kommer af sig selv og når det kommer er du ikke i tvivl.

Er du der hvor dette afkald begynder at gøre krav på din opmærksomhed, er det bedst at du tier stille med hvor du befinder dig. Hvad der er Lys for en kan være mørke for en anden – sandheden kan blive til løgn, hvis vi ikke lærer princippet om den ”bevidst tilbageholdte hemmelighed”.

Der hersker megen uvidenhed blandt skolernes elever og fordi der på den fremskredne vej – kun er meget få oplyste lærere – tibetanere skelner her mellem en lama og så en tulku. At være instruktør er én ting, at være en ”inkarnerer vejleder” noget helt andet. At være Sensei i esoterisk betydning vil sige at være ”født for anden gang”. Hvad der udgår fra de uinkarnerede vejledere kan gennem et helt liv skade eleven. Derfor er det en fordel af løfte sløret lidt.

Gennem mange år har jeg set det i Aikido og andre graduerings systemer. Det skaber for de meste mere psykisk inflation og bruges som oftest til at fastholde eleven i en magt struktur. Meget få har den moralske og åndelige kapacitet til at graduerer. I Hapkido har man f.eks. to former for sort bælte.

Et teknisk og et moralsk.

Ofte sker følgende: ”Giv dem en hagama eller et sort bælte og de mister evnen til at lære”.

Det er sagt ikke for at skade, men for at vise frem til det der ligger ud over den eksoteriske undervisning.

1) Tegn på klarhed. I lyset af den højere bevidsthed begynder oplevelsen af himmelen, stjernerne, havet, vandet, markerne, planterne – hele naturen at fremtræde som noget andet end bare natur. Naturen ses i et nyt lys og ikke kun æstetisk. Man ser at alt er gennemstrømmet af Ki. eller Livs Ånd. (Buddhi) Tilstanden er ikke permanent, men evnen til at gå ud og ind af denne samklang med naturen er altid nærværende og tilgængelig. Dette er Chan.

2) Tankernes fraværd. Der er ikke tale om filosofisk selvmord, men en intellektualismens og dermed dualismens tyranni illumineres. Tænkningen ophører ikke, men tanken forsvinder total. Tænkningen er en del af Jegets duale væsen og i Åndsselvet erstattes den duale tanke af en Imaginativ Tænkning. Det er en udvidelse af tænkningen, som bevirker at den kan rumme en uendelig række af informationer i en kontinuerlig strøm af impulser og felter.

3) Dualismens ophør. Når opvågningen begynder er man ikke klar over ovennævnte tilstand. Vi falder ofte tilbage i den duale bevidsthed. Vor opfattelses evne er endnu som et klip-klap relæ, der kun rummer to svar ja- nej, positiv-negativ. I den højere bevidsthed udvides subjekt og objekt i et astralt lys – en holistisk regnbue af muligheder og alternativer

4) Åndedraget. Ind og ud ånding. I Chan tales der ikke om sindet og endnu mindre åndedraget. Så længe vi lever virker sindet og åndedraget, så hvorfor beskæftige sig med det? I Chan er det ikke-åndedraget og ikke-sind der interesserer os. Det betyder ikke at åndedraget og sindet ikke bør trænes, men det er led i forarbejdet og hovedarbejdet, men tilhører ikke efterarbejdet.

Ikke at ånde er som havets flod og ebbe, det bevæger sig selv – derfor sagde de gamle ”Se vandet under bølgerne”.

Åndedræts øvelser har stor betydning i energi arbejdet og er en god hjælp til at få ro i krop og sind som begynder.

Direkte overførsel af indsigt, ser uden ord, uden tale og dermed også uden åndedragets mellemvirke. Åndedræts øvelserne giver dig adgang til energi kilder som videnskabeligt endnu ikke er erkendt – det er pranayama eller ki-åndedrætet., man føler sig vægtløs, føler sig meget let og afslappet i krop og sind. Det er alt.

I ikke-åndedraget indtræder en klarhed, som ikke erkendes så længe vi fokuserer på vejrtrækningen.

De fire tegn eller tilstande, indtræder ikke stykvis, men optræder samtidigt. De er ikke individuelle, men opleves af os alle. De kan opstå spontant og uden forudgående træning. At have set Lyset én gang er nok – man bør ikke tilstræbe at indtræde i Illuminationen én gang til. Den store oplysning er i sig selv permanent.

Anderledes med de tre andre tilstande. De skal vedligeholdes. Derfor meditation. Derfor det store arbejde. Når de gamle sagde at meditation ikke var nødvendigt, så mente de at det ikke var nødvendigt før opvågningen, i for og hovedarbejdet, men først i efterarbejdet

Mange har vendt denne sandhed på hovedet. De tror at man kan mediterer sig til oplysning og opvågning og når man har opnået denne tilstand, så behøver man ikke at mediterer længere. Intet kunne være mindre usandt. Der forholder sig der imod omvendt. Når opvågningen er indtrådt, er den daglige meditation en nødvendighed. Det er forudsætningen for at opvågningen kan virkeliggøres i det daglige.

De gamle sagde: ”Gå ikke i retreat før den første (Chan) barrierer er brudt og gå ikke ud i bjergene før den anden (Chan) barrierer er brudt.”

De der har brudt den første barrierer er de der har fået et glimt af sandheden (forarbejdet) – de ville tjene sig selv godt, ved at gå ind den ”større død”, eller illuminering af egoisme og sociale ambitioner, før de begyndt at gøre noget.

Jeg har set gode elever og instruktører, som har påført sig selv meget dårlig karma, som projektmagere. Hvilken en skam!

Healing og terapi er egenskaber som er tilgængelige ret tidsligt i arbejdet, men de bør kun bruges som hjælp til selvhjælp og slet ikke i kommercielle forhold. Vi burde lade disse egenskaber ligge ind til vi har overskredet den anden Chan barrierer eller udgangen.

Hvorfor kalds den anden fase for ”udgangen”. Efter at vi har gennemgået den ”store død” lever vi videre i 10 til 30 år. Vi er da i Livets Skole og lærer af Livets Bog. I denne periode handler det kun om uden nåde at destruerer enhver tendens til udvikling af falsk personlighed og identitet. Mødet med den større død kan gentage sig med års mellemrum over vis tidsperiode.

Disse ”døds oplevelser” kaldes også ”karma knuder”.

Når vi omkring den anden karma knude ved 42 års alderen (7x3)2=42 er blevet så renser at vi med en vis ro kan bevæge os mod den tredje karma knude, da er vi måske parat til at begynde at påtage os ansvaret for andres udvikling. Fordi vi har lært at lukke døren til det der ikke vedkommer mig. Dette er en modsprøve. Det er opgør med karma fra nuværende inkarnation mellem 21 til 42 års alderen. Alle de fejlslagne initiativer fra tænkning, følelse og vilje som jeg har udvirket i den periode af mit liv.

Jeg er glad for at jeg selv først var 54 år da jeg påtog mig rollen som Dojo Cho i Aikido og Iaido .

Ved den tredje karma knude ved 63 års alderen (7x3)3=63 begynder evnen til ”at gøre” først virkelig at virke ren.

Ren betyder har at man ikke længere påtager sig eller påføres andres karma og at man heller ikke påfører andre sin egen karma.

Den tredjetilstand er en absolut ukendt zone, et mentalt tomrum – et absolut intet. Angsten ved mødet med intetheden – det er handlingens ikke handlingen og ikke handlingens handling – det er Zen, Chan og Dzogchen

At gå til steder hvor man endnu ikke har været kan være et godt råd. Ens træning må her være fuldstændig uafhængig af ydre omstændigheder eller forhold. Sorg eller glæde, tab eller gevinst, gunstige eller ugunstige omstændigheder skal under ingen omstændigheder forhindre eller tilskynde en til ”at gøre”. At give uden at forvente tak og at tage uden at sige tak. Det er ren handling.

Glæd dig over dem du er sammen med og glem resten.

Jeg har set flere gode elever give op fordi den modstand jeg gav var for stor, men bredere at gøre det svært fra begyndelsen en let senere.

Bedre at tage en pause eller helt holde op, end at forsøge at skyde genvej. Mange af de elever som stormer frem og er fyldt af begejstring og natur talent, viser sig senere at falde i dybe fælder, enten på grund af de ikke har gennemgået den første ”lille død” ordentligt – eller fordi der har ladet sig vildlede af lærere, som ikke var deres ansvar voksen.

Det ville være bedre for dem hvis de havde forladt deres hjemby, rejst til et ukendt sted og givet sig ud for at være en galning på besøg i en kultur, hvor normerne er halt anderledes end hvorfra han kom. Så ville hans adfærd ikke havde udsat ham ikke havde givet anledning til social kritik eller civil straf. Han kunne da havde gjort som han ville uden at skelne til hvad konsekvenser hans handlinger ville få for andre mennesker. Mange stopper her uden at gå videre og kan ikke opnå mere, hvor er det virkelig ærgerligt. Men enhver som ikke er vel forberedt risikerer her at miste sit visdoms liv ved at gå videre. En dukke kan ikke springe ned fra det sted som en løve kan. Der må udvises stor omhu og man skal aldrig blive for selv-sikker.

EN HYMNE TIL DEN SEJJRENDE REFLEKSION

En hilsen til Guruernes indifferense og mit sinds Store fuldkommenhed.

Af

C.M. Chen

v Når den samarbejdende enhed pludselig bryder op.

v Er der stadig på grenen, blomstens nektar, O, bi! Samle den op.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når du længes efter overnaturlige kræfter

v Og nogen bliver menneske kærlig

v Vi disse kræfter naturligt udvikle sig i deres fulde udstrækning.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når følelserne pludselig blomstre

v Vil de strømme dybt og vedvarende

v Gennem ydre forskelligheder, er tingens natur den samme.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når du gør noget helhjertet

v Er du stadig omhyggelig med at intet er udeladt.

v Men det er her endnu

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når der i hverdage ikke sker noget særligt

v Og Chan er som et udtørret lig

v Men din adfærd bliver levende

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når begærets scene behager dig

v Møder jernstøvet pludselig en magnet

v Benyt lejligheden og træd ind i det

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når sindets vrede stimuleres

v Vil straffen komme ud af kontrol

v Tilpas dig straks

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når du er opfyldt af tåbelige drømme,

v Bliver du ubevidst

v Pludselig er det i overensstemmelse med sandheden.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når uvidenhedens tanker løber løbsk

v Ingen respekt for Buddha, eller Patriarkerne.

v Træd et skridt længere op, og

v Påmindelse om den sejrende refleksion.

v Når tvivl og skuffelse vokser og bliver nedtrykkende

v Er det som skyggen af et spøgelse er her.

v Men glæden vil rejse sig gennem realiseringen af sorgens tomhed.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når de almindelige forhold vækker behovet for ferie

v Er det som når fem heste trækker et lig i hver sin retning

v Ikke desto mindre det er der stadig

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når højlydt argumentation bliver forvirrende

v Er du ved at blive indskrænket og modstridende

v Det er som et ekko i dalen som giver genklang.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Der er megen glæde i overfloden

v Slå den ned hver gang den opstår

v Derved opretholder man glæden ved harmonien i Chan

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når der i tankens fraværd er indre ro

v Er det som den åbne himmel uden nogen skyer overhovedet.

v Tilskynd dig selv til videre udvikling

v Påmindelsens sejrende refleksion!

v Når du er opfyldt af Dharmas glæde

v Vil du synge og danse for at glæde dig selv

v Sådan er det virkeligt! Sådan er det virkeligt!

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når du har det sjovt og leger

v Vil man antage forskellige adfærdsmønstre.

v Det er det! Det er det!

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når forholdene skifter

v Vil nye former til stadighed opstå

v Hver af disse vil træde ind i realiteten

v Påmindelse om den sejrende refleksion!

v Når de ”otte vinde af verdslige forhold” blæser

v Hvordan kan du da opnå ikke-tænkning

v Betræd Chans vej såvel i det indre som i det ydre.

v Påmindelse om den sejrende refleksion!