Thursday, March 17, 2005
Tag ansvar for egen helse
At læge, lindre og trøste
Aristoteles.
De alternative helse metoder og den naturvidenskabelige lægekunst må supplerer hinanden .Problemet er imidlertid, at sundheds sektoren er blevet en industri hvor økonomiske interesser dominerer udviklingen.Ventelisterne stiger i takt med at den ene kostbare metode overbydes af den næste.
Budgetterne kan ikke følge med og patienternes forventning om garanti for helbredelse og ingenlæge svigt, knyttes til et autoritært ønske om at blive kureret for snart hvad som helst – uden at patienten selv tager ansvar for sin egen sundhed.Reaktionerne fra lægerne er også ved at komme i form af vurderinger af om patienten er et godt liv. Sådanne vurderinger er i krigs situationer en naturlig del af lægens arbejde. Når situationen er presset og resurserne få, må læge vurderer hvem der vil overleve og hvem der efter evt. overlevelse vil kunne forventes at få et godt liv.Under civiliserede former er sundheds arbejdet sat ind i andre rammer, men stadig står vi over for menneskets ansvarsløshed når det handler om eget helbred og så når sygdommen indtræder, da at forvente en optimal behandling så at sige for enhver pris.Naturvidenskabens lægekunst har som ordet siger, primært satset på den en tredje del af lægeløftet: at læge, medens det at lindre og trøste er overladt til lægfolk og præster.Betragter vi imidlertid lægekunstens evnen til at kunne helbrede, så er resultaterne ganske få. For det meste en fjernelse af symptomer.
Det man ikke helt forstår at virkelig helbredelse, bygger på det forhold at det er sindet der leder kroppen – eller at enhver helbredelse i virkeligheden er en selv-helbredelse.Det alternative helse marked er i de seneste år gået meget kraftigt ind på de områder som lægevidenskaben har forsømt og som er en del af Aristoteles erkendelse af hvad der egentlig kræves for at arbejde med menneskelig helse, nemlig det at lindre og at trøste.Men det betyder ikke at disse elementer i helse arbejdet kun knytter sig til det sjælelige/åndelige aspekt.Mange naturmediciner afprøves i disse år af lægevidenskaben, men spørgsmålet om metoder for bevisførelse og dokumentation giver store problemer.Det skyldes ikke kun spørgsmålet bevisernes objektivitet, men også kommunikations blokeringer mellem to vidt forskellige menneskesyn. Det materialistiske og det vitalistiske.
Det teknologiske og det processuelle.Problemet for videnskaben er at den har afskaffet den vitalistiske synsvinkel, på samme måde som religionerne har afskaffet den spirituelle synsvinkel.Den naturvidenskabelige beskrivelsesmodel som primær bygger på atomet, er blevet enig med sig selv om den kendsgerning, at det er en kendsgerning at begrebet som gennem århundrede i orienten og occidenten er blevet kaldt for æterkræfter, prana eller ki, ikke er kendsgerninger.
Hvad der sker i disse år er at postulaterne om en vital livskraft nu vender tilbage i spørgsmålet om menneskets helse. Dette postulat møder fra flere sider stor modstand. Ikke mindst fra medicinal industriernes og lægesammenslutningernes monopol som helse arbejde. Visse metoder og medikamenter søges i disse år gennem EU at gøres ilegale, uden nogen form for begrundelse og bevisførelse.
Normal er mennesket uskyldig indtil andet er modbevist, men når det drejer sig om planter og mineraler er det nærmest omvendt.Der er enorme økonomiske interesser forbundet med hele dette spørgsmål. Men det hjælper jo ikke den der har brug for hjælp. Er man depressiv og besat at selvmords tanker, nytter det jo ikke meget at der i samme by findes den største psykiatriske ekspert på området, når hans timeløn er 1500 kr. og ventetiden 2 måneder for en konsultation.
Et af de koncepter som jeg i mit arbejde er stødt på er KENKODO.
Det er udviklet af den japansk fødte sensei i Ki & Aikido, Kenjiro Yoshigasaki.Koncepter drejer sig om at mennesket må lærer at tage vare på sig selv, gennem enkle metoder, som er tilgængelige uden at man er speciel uddannet.Der skelnes her mellem de terapeutiske former, hvor et andet menneske tager ansvar for et andet menneskes helse og de helse metoder, som understøtter menneskets ansvar for egen helse.Begrebet juitsu betyder en teknik eller metode medens begrebet do betyder en vej eller proces.I Kenko-do er at det er en vej til helse, som bygger på at individet tager ansvar for egen helse. Altså ikke en terapi. Der findes mange forskellige former for helse- jutsu som stammer fra Japan. Af disse skal her nu nævnes Shi-atsu, Ki-atsu og Rei-ki.
Det er ikke stedet her at komme ind på forskellene mellem disse tre helse metoder.Fælles for disse massage metoder er imidlertid at de tager deres udgangspunkt i vitalismen og ikke materialismen. At mennesket er mere og andet end en fysisk-kemisk maskine, men et åndelig-sjæleligt væsen.I den medicinske verden findes der en lignende forskellighed, nemlig i den homøopatiske behandlings form.
Der skel her blot nævnes de åndsvidenskablige forskere på dette område og som har hver sin indfaldsvinkel til det medicinske spørgsmål.
Dr. R. Steiner – grundlæggeren af den Antroposofisk Åndsvidenskab, som også arbejde med mineraler, planter og metaller.
http://inet.uni2.dk/home/antroposofiskmedicin/
E. Bach var en engelsk homøopatisk læge , udviklede en særlig form for blomster terapi.Blomsterdråberne er ikke medicin, men et sjæleligt kosttilskud. Udgangspunktet er at alle fysiske lidelser skyldes sjælelige disharmonier.
http://www.alternativbehandlernet.dk/behandling/andre/Bachs/hefte.htm
Aristoteles.
De alternative helse metoder og den naturvidenskabelige lægekunst må supplerer hinanden .Problemet er imidlertid, at sundheds sektoren er blevet en industri hvor økonomiske interesser dominerer udviklingen.Ventelisterne stiger i takt med at den ene kostbare metode overbydes af den næste.
Budgetterne kan ikke følge med og patienternes forventning om garanti for helbredelse og ingenlæge svigt, knyttes til et autoritært ønske om at blive kureret for snart hvad som helst – uden at patienten selv tager ansvar for sin egen sundhed.Reaktionerne fra lægerne er også ved at komme i form af vurderinger af om patienten er et godt liv. Sådanne vurderinger er i krigs situationer en naturlig del af lægens arbejde. Når situationen er presset og resurserne få, må læge vurderer hvem der vil overleve og hvem der efter evt. overlevelse vil kunne forventes at få et godt liv.Under civiliserede former er sundheds arbejdet sat ind i andre rammer, men stadig står vi over for menneskets ansvarsløshed når det handler om eget helbred og så når sygdommen indtræder, da at forvente en optimal behandling så at sige for enhver pris.Naturvidenskabens lægekunst har som ordet siger, primært satset på den en tredje del af lægeløftet: at læge, medens det at lindre og trøste er overladt til lægfolk og præster.Betragter vi imidlertid lægekunstens evnen til at kunne helbrede, så er resultaterne ganske få. For det meste en fjernelse af symptomer.
Det man ikke helt forstår at virkelig helbredelse, bygger på det forhold at det er sindet der leder kroppen – eller at enhver helbredelse i virkeligheden er en selv-helbredelse.Det alternative helse marked er i de seneste år gået meget kraftigt ind på de områder som lægevidenskaben har forsømt og som er en del af Aristoteles erkendelse af hvad der egentlig kræves for at arbejde med menneskelig helse, nemlig det at lindre og at trøste.Men det betyder ikke at disse elementer i helse arbejdet kun knytter sig til det sjælelige/åndelige aspekt.Mange naturmediciner afprøves i disse år af lægevidenskaben, men spørgsmålet om metoder for bevisførelse og dokumentation giver store problemer.Det skyldes ikke kun spørgsmålet bevisernes objektivitet, men også kommunikations blokeringer mellem to vidt forskellige menneskesyn. Det materialistiske og det vitalistiske.
Det teknologiske og det processuelle.Problemet for videnskaben er at den har afskaffet den vitalistiske synsvinkel, på samme måde som religionerne har afskaffet den spirituelle synsvinkel.Den naturvidenskabelige beskrivelsesmodel som primær bygger på atomet, er blevet enig med sig selv om den kendsgerning, at det er en kendsgerning at begrebet som gennem århundrede i orienten og occidenten er blevet kaldt for æterkræfter, prana eller ki, ikke er kendsgerninger.
Hvad der sker i disse år er at postulaterne om en vital livskraft nu vender tilbage i spørgsmålet om menneskets helse. Dette postulat møder fra flere sider stor modstand. Ikke mindst fra medicinal industriernes og lægesammenslutningernes monopol som helse arbejde. Visse metoder og medikamenter søges i disse år gennem EU at gøres ilegale, uden nogen form for begrundelse og bevisførelse.
Normal er mennesket uskyldig indtil andet er modbevist, men når det drejer sig om planter og mineraler er det nærmest omvendt.Der er enorme økonomiske interesser forbundet med hele dette spørgsmål. Men det hjælper jo ikke den der har brug for hjælp. Er man depressiv og besat at selvmords tanker, nytter det jo ikke meget at der i samme by findes den største psykiatriske ekspert på området, når hans timeløn er 1500 kr. og ventetiden 2 måneder for en konsultation.
Et af de koncepter som jeg i mit arbejde er stødt på er KENKODO.
Det er udviklet af den japansk fødte sensei i Ki & Aikido, Kenjiro Yoshigasaki.Koncepter drejer sig om at mennesket må lærer at tage vare på sig selv, gennem enkle metoder, som er tilgængelige uden at man er speciel uddannet.Der skelnes her mellem de terapeutiske former, hvor et andet menneske tager ansvar for et andet menneskes helse og de helse metoder, som understøtter menneskets ansvar for egen helse.Begrebet juitsu betyder en teknik eller metode medens begrebet do betyder en vej eller proces.I Kenko-do er at det er en vej til helse, som bygger på at individet tager ansvar for egen helse. Altså ikke en terapi. Der findes mange forskellige former for helse- jutsu som stammer fra Japan. Af disse skal her nu nævnes Shi-atsu, Ki-atsu og Rei-ki.
Det er ikke stedet her at komme ind på forskellene mellem disse tre helse metoder.Fælles for disse massage metoder er imidlertid at de tager deres udgangspunkt i vitalismen og ikke materialismen. At mennesket er mere og andet end en fysisk-kemisk maskine, men et åndelig-sjæleligt væsen.I den medicinske verden findes der en lignende forskellighed, nemlig i den homøopatiske behandlings form.
Der skel her blot nævnes de åndsvidenskablige forskere på dette område og som har hver sin indfaldsvinkel til det medicinske spørgsmål.
Dr. R. Steiner – grundlæggeren af den Antroposofisk Åndsvidenskab, som også arbejde med mineraler, planter og metaller.
http://inet.uni2.dk/home/antroposofiskmedicin/
E. Bach var en engelsk homøopatisk læge , udviklede en særlig form for blomster terapi.Blomsterdråberne er ikke medicin, men et sjæleligt kosttilskud. Udgangspunktet er at alle fysiske lidelser skyldes sjælelige disharmonier.
http://www.alternativbehandlernet.dk/behandling/andre/Bachs/hefte.htm
